Astrokalenderen

Astro-kalenderen 2025 viser dig årets gang i stjernernes tegn. Denne smukke kalender er rigt illustreret med kunstværker, blide akvareller, stjernedrys og blomster. Kalenderen er skabt af de to kvinder bag succes-podcasten Astropods. 

Astrologi er en 3000 år gammel visdom, som beskriver himmellegemernes betydning for livet her på jorden. Astrologien handler om at være opmærksom og nysgerrig på sig selv, på livet og på universet. Fordyb dig og opdag, at du er en del af noget større og lad astrologien bringe mere magi ind i hverdagen.

Lad denne astrologiske ugekalender guide dig gennem planeternes bevægelser, månens cyklus og årstidernes skiften – og bliv bevidst om, hvad der sker inden i dig og i naturen omkring dig. Årstiderne er ikke kun ydre, men findes også i dit indre.

Du kan benytte denne kalender som enhver anden kalender. Året igennem inviterer den dig til at notere dine aftaler, drømme, tanker og følelser. Se denne kalender som en god ven gennem hele 2025.

Stjernetegn

I "Stjernetegn" giver Marianne Gellert og Amalie Bendixen, kendt fra podcasten Astropod, indsigt i stjernetegnenes forskellige karakteristika og astrologiens grundbegreber

Astrologien har til alle tider optaget mennesket, og dens popularitet stiger kun stødt i disse år. Det er blandt andet på grund af Marianne Gellert og Amalie Bendixens fantastiske podcast Astropod, hvor de går et skridt dybere ind i astrologiens fascinerende verden end andre gængse horoskoper.  

"Stjernetegn" er deres håndbog til astrologien, hvor man kan blive klogere på alle kendetegnene ved de forskellige stjernetegn samt grundbegreber i astrologien såsom ascendant og månetegn. Derudover kan du også finde ud af hvilke stjernetegn, der passer godt sammen, få hjælp til at tolke dit horoskop samt indsigt i spirituelle elementer som himmellys, meditationer, måneritualer og krystaller.