Lørdag d. 8. februar inviterer vi til en nærende dag, hvor din energi vil blive kalibreret til, at du kan lande med hele dig i din krop og i det nye år.
Gennem meditation, sang, dans/bevægelse, skriveøvelser, astrologi, deling og hvile vil vi denne dag forbinde os til den indre kilde, som bor i os allesammen hver især. En kilde som altid eksisterer, men som vi nemt kommer væk fra.
Derfor er kalibrering essentielt - for med små justeringer kan du komme hjem til dig selv, og herfra vokser alt mere bæredygtigt.
Vinteren lakker mod enden, men endnu er det ikke tid til at springe ud. Det første som vokser på frøet er rødderne, der rækker nedad i jorden. Først, når rødderne er stærke nok, begynder planten at vokse opad, og på samme måde må du også have fundamentet på plads, før du kaster dig ud i endnu et vildt og livfuldt forår.
Som de små frø, der ligger og venter i jorden, vil vi tage os tid til at drømme, samle energi og værne om de spirende frø, som bor inden i os.
Der er ingen forventninger til dig på denne dag. Kom som du er, med det, der er, og lad os sammen blive klar til at træde stærkt og kærligt ind i 2025.
Tidspunkt: Lørdag d. 8. februar 2025 kl. 11-18
Sted: Bevægelsesværkstedet, Overgaden Neden Vandet 51c, København.
Praktisk:
Tag behageligt tøj på, som du kan bevæge dig i, og medbring gerne en vandflaske, samt en notesbog + noget at skrive med
Der vil være te og snacks. Til frokost vil der blive serveret et let måltid med lækkert brød og vegetarisk pålæg og frugt.
Pris: 1650 kr.
Earlybird inden 15. januar: 1450 kr.
Tilmelding:
Skriv til en af os på Instagram (Marianne eller Siff) med din mailadresse (hvor du vil få praktiske detaljer om dagen). Tilmelding er endelig, når du har overført beløbet. (Du får detaljer herom, når du tilmelder dig).
Vi glæder os meget til denne særlige dag med dig
🤍 Marianne og Siff